|
|
Dette spørgsmål og mange andre blev stillet til den kaptajn, som viste 9. klasserne fra Borremose rundt på kasernen. Ord som Leopard, Eagle, skytte, båre og Afganistan blev sagt mere end én gang. Eleverne havde i forbindelse med faget Sam fundsfag fået mulighed for besøget på Aalborg Kaserne. Besøget er et led i temaet “Ansvar”, som eleverne skal arbejde med nu, hvor både musical, vinterferie og projektopgave er overstået.
Med sange som Rock around the clock, Bye Bye love, Stayin alive, Glemmer du… havde dramalærer Marianne Sloth sammen med eleverne skabt en musicaloplevelse, denne gang med ”Besøg på Rosengården, hvor Dagmar, John, Birger, Hr. Fris og Frk. Lind var beboere. Tiden blev skruet tilbage til deres ungdom, hvor de på hver deres måde viste dele af deres liv positive som negative. I deres høje alder gav de os et indblik i deres ungdomsliv, men de gav også udtryk for deres opfattelse af nutidens ungdom. Dagmar valgte f.eks. meget tidlig at bryde med sine forældre – og har gennem sit lange liv skabt sig en familie, og hendes børnebørn er nu blevet teenagere, hvor kærester fylder en hel del. Fredag aften var det forældrenes tur til den store musicaloplevelse. Det blev en aften, hvor eleverne spillede sig langt ud over scenekanten. Se billederne fra den første sminkeøvelse, 1. musicaldag, billeder fra hele ugen.
Læs også Musical Vægavis Se film fra prøverne Teaser Band
I dag har skolen fået besøg af spiderman, teletubbies, stenalderkvinder, babyer og mange andre. Der er dømt fastelavnsfest for alle pengene, og sjældent har vi set så flotte udklædninger som i dag. I hallen bliver der slået katten af tønden, og bedste udklædning kåres. Men dommerpanelet kommer på en hård opgave, for stort set alle elever er klædt ud, og kreativiteten er stor. Derudover var der limbo konkurrence. Eleverne blev sorteret fra én for én, indtil skolens mest adrætte limbodanser kunne krones.
Se billeder i fotoalbummet.
På Borremose Efterskole niveaudeler vi eleverne i sprogfagene og matematik. I dansk, kristendom, historie og samfundsfag går eleverne i deres basisklasser. Disse basisklasser er skabt efter det faglige niveau, som den enkelte elev har i faget dansk. Ved at klikke ind på linket kan man læse, hvorfor og hvordan vi gør.
Niveaudeling
Lørdag d. 6. februar var Fodboldlinien til NM for efterskoler i Nordjylland i indefodbold. Stævnet blev afviklet i Åbybro, o g Borremose havde et pige- og drengehold med i A-rækken. Det blev til nogle gode kampe, hvor eleverne fik testet deres fodbold-kunnen. Desværre lykkedes det ikke i år at gå videre til finalekampene. Drengeholdet var dog tættest på at gå videre. Nu er det hjem i hallen for at forbedre fodboldspillet endnu mere. I galleriet kan der ses billeder fra stævnet.
 Foto: HY
I dag satte vi os i busserne og kørte til Hafjell, der ligger ca. 50 km. syd for kvittfjell, hvor vi bor. Hafjell er større end kvittfjell, og der findes derfor flere muligheder for at udfolde sig, uanset om man er begynder eller mere øvet. Der blev derfor leget, øvet og udfordret for fuld skrue. Med over hundrede elever på ski fik lærerne nok at se til, men de fik rigtig god hjælp af de elever, der allerede kunne stå på ski. De har taget ansvar, og har hjulpet de kammerater, der var mindre øvede. Dermed fik vi endnu en dejlig dag. Vi er nu ved at være trætte, og der er kun svage protester i forbindelse med hjemturen i morgen.
Se billeder fra dag 4 i fotoalbummet. Se film: Skiløb
I dag kom de elever, der indtil nu har løbet langrend, med ud på alpinski, og det betød friske begyndere til de entusiastiske lærere. Heldigvis viste de sig i udstrakt grad at være lærenemme og villige. Resten af holdet har nydt den fine sne og de gode pister. Sne og solskin er en dejlig kombination, og nu og da er der også tid til at nyde den fantastiske udsigt. Spektakulære situationer indeholdende ski, sne og elever er der masser af, og lattermusklerne er i mindst lige så fin form som benmusklerne.
Tirsdag var en lang dag præget af afpudsning af de nytillagte færdigheder. Holdene blev opdater et efter evne og fortjeneste, og det har været godt. En lang række af elever og lærere sluttede af på lysløjpen. Lysløjpen er en belyst bakke som benyttes efter mørkets frembrud, og det er en ganske særlig oplevelse. Nyd i den forbindelse de dejlige billeder. Efter dagens aktiviteter på løjperne, i svømmehallen og dybt, dybt begravet i sneen, sluttede vi af med en solid aftensmad og lidt aftenhygge, der dog var noget præget af dagens høje aktivitetsniveau.
 Udsigten fra vores terasse
Efter en lidt forsinket sejltur, og en meget lang nat, ankom vi kl 05.00 i morges og gik direkte i seng. I dag har vi så været på ski, og for manges vedkommende, for første gang. Det har været en fantastisk dag med dejligt solskinsvejr og fin sne. Vi er inkvarteret på et hyggeligt hotel, og pisten ligger lige uden for vores hoveddør.
Se flere billeder i galleriet.
- og det har vi stadig. Nu er det kørt sammen i bunker, og vi nyder synet. Flere og flere elever når frem til skolen, det er dejligt. Skulle enkelte stadig have problemer, så lad os høre det.
Bus nr. 57 som kører mellem Hobro og Løgstør er nu i drift. Andre buslinier i det nordjyske kan evt. ses på linket.
Forældre bedes ringe til skolen, hvis deres barn ikke kommer. Der kan ringes på skolens nummer 98656044 eller 30638941
Prøv: Nordjyllandstrafikselskab – trafikservice
Se iøvrigt nyhedsbrev vedr. skituren
|
Informationer Borremose Efterskole
Løgstørvej 170
Kgs. Tisted
9610 Nørager
Tlf.: 98 65 60 44
Fax: 98 65 63 44
Mail: kontoret@borremose.dk
|