Performance
Kom ud over scenekanten. Brug dig selv, din stemme og krop. Find glæden ved at spille et instrument, eller del oplevelserne sammen med andre gennem fotografering og billedkunst.
MUSIK
Musik på Borremose Efterskole er sammenspil, guitarundervisning og kor. Vi arbejder med at udvikle den enkeltes instrumentale færdigheder og sangteknik og vi arbejder med musikalsk sammenspil og forståelse. Vi arbejder frem imod koncerter, rockgudstjeneste, musical og cd-indspilning. I løbet af året tager vi ud af huset til blandt andet koncerter, korstævner og musicals.
KOR
Undervisningen i kor vil styrke og udvikle din lyst og dine evner til at bruge din stemme som udtryksmiddel.
GUITAR FOR BEGYNDERE
“Guitar for begyndere” er et tilbud til dig, der gerne vil i gang med at spille et instrument. Det er aldrig for sent at lære det, og du kan nå rigtig langt på et skoleår, hvis du vel at mærke tager guitaren med på værelset og øver dig!
DRAMA
I dette fag får du mulighed for at styrke og udvikle din lyst og evne til at bruge drama som udtryksmiddel og forstå teatrets særlige kommunikationsform. Gennem praktiske øvelser får du forståelse for den dramatiske udtryksforms særlige muligheder. At forstå og selv anvende det dramatiske udtryk giver dig mulighed for at indleve dig i mennesker, situationer og miljøer. Vi arbejder med mange forskellige praktiske øvelser, hvor du bruger din krop, stemme og dit intellekt.
Der arbejdes med teatersport, rollelege, dramatiske udtryksformer som dans, billedmedier, musik og drama. Desuden lærer du om lyd, lys, masker, kostumer og scenografi.
FOTO/FILM
Formålet med dette fag er, at du lærer at udtrykke sig i billeder. Du skal lige fra den første planlægning være med i hele processen, således at du kan skabe dine egne billeder enten i form af fotos eller film. Når du har gennemført faget vil du kunne tage et kamera (foto/film), fotografere eller optage egne billeder og redigere den på computer. Ekstra tilbud på denne linje er programmering af APP og TV-produktion
BILLEDKUNST
Er du din egen værste kritikker, når du tegner og maler? Så trænger du til en aha-oplevelse.
Du kan sagtens lære at mestre teknikker og håndværksmæssige færdigheder til at udtrykke de billeder, du har i hovedet, med dine hænder. Både ved at tegne, male, lave skulpturer i glas og ler. Vi inspirerer hinanden, og vi lader os inspirere af besøg på kunstmuseer eller gallerier samt i kunsthistorien og hverdagens billeder.
