Logo

Action- og udlandstur

Vil du overskride dine egne grænser? Udfolde dig fysisk og prøver kræfter med nye udfordringer? Action- og udlandstur tager dig med på en oplevelsesrig rejse, hvor du styrker fællesskabet med dine kammerater og møder unge fra andre lande.

På Borremose oplever du fremmede verdener og kulturer. Det giver dig mulighed for at smage på verden, spise udenlandsk mad og klare dig på egen hånd i en storby. Det giver dig også anledning til at bruge fremmedsprog aktivt og stifte bekendtskab med andre nationers hverdag og skikke.

VI VEKSLER MELLEM UDLANDSTUR TIL NORGE OG TJEKKIET
Når vi drager af sted på skilejrskole i Norge er formålet naturligvis at boltre sig i sneen og opleve skisportens udfordringer, men du oplever også et andet land og en anden kultur. En del af oplevelsen er, at du skal klare dig på egen hånd et fremmed sted og møde unge fra andre lande.

Hele turen og skisporten indgår som en aktiv del af undervisningen i blandt andet idræt.

En anden form for udlandstur går til Tjekkiet, hvor vi skal på action med klatring, rapelling, rafting, og teambuilding. Formålene er nogle af de samme som skituren, hvor du udfolder dig fysisk, udfordrer dine evner og overskrider egne grænser.