Fritiden

Hvis du kommer til at kede dig på Borremose i din fritid er det din egen skyld!

Alle vores faglokaler er åbne i fritiden, dvs. at du selv kan gå i motorlære, sløjd etc. hvis du ikke lige blev færdig i timen. Eller måske vil du bare dygtiggøre dig i et eller flere fag.

Udover faglokalerne råder skolen over et veludstyret musiklokale og datalokale, en halfpipe rampe, beachvolleybane, forhindringsbane og go-cartbane, som du frit kan benytte.

I vores dagligstue står skolens poolbord, som sjældent får lov til at stå ubenyttet hen. Sang omkring klaveret og brætspil er andre samlingspunkter. Når man har fri er det afgørende at bruge tiden fornuftigt sammen med vennerne, og lokalerne og vennerne er her – så kun fantasien og din energi sætter grænsen…